Er Jod en gasart? Hvordan har du tænkt dig at fjerne saltet fra sandet, så jordbærrene kan gro? Du må spørge professoren – han underviser i kemi og kan sikkert fortælle dig hvordan du kan udskille salt fra sand. Du er nødt til at hjælpe manden der dyrker jordbær, så han hjælper dig med at finde dit æg, så du kan komme væk fra øen igen – men først skal du løse alverdens opgaver og hjælpe øboerne med din viden om kemi!
Leg og lær-spil er UNDERVISNINGSPIL, der kan henvende sig til både børn, unge og voksne.
De kaldes også ”Edutainment-spil”.
Leg og Lær-spil er kendetegnet ved, at der fra producentens side er lagt læringsmæssige elementer ind i spillet. Det kan være læring om alt, blandt andet tal og bogstaver, farver og former, eller historie og geografi. Spillene er også underholdende, men det primære er læringen.
Leg og lær formlen er en international skabelon for Børnespil. Danske leg og lær spil til børn indeholder ofte figurer, som er en tand mere rebelske eller anarkistiske end de gængse nuttede figurer i mange internationale computerspil til børn.
- Eksempler: Hugo – Den Magiske Rejse, Peter Plys skolestart, Miljøstrup