Ud af højttalerne blæser lyden af en af de dyreste Porsche-modeller i verden. Lugten af brændt gummi trænger ind gennem airconditionanlægget, når du tager de skarpe hjørner. Farten er afsindig, træerne flyder ud og bliver til et grønt tapet langs vejen og den sorte asfalt nagler dit blik til vejen. Dette løb kræver dyb koncentration, en eneste fejlmanøvre og bilen skrider ud i et farligt sving og du mister herredømmet!
I denne type spil er realismen tit i højsædet. Det gælder om at mestre forskellige principper, fra golf over jetfly til en lækker Porsche. Man styrer et transportmiddel og skal som oftest vinde på tid i konkurrence med enten computeren eller andre spillere. Disse spil satser både på det underholdende og en realistisk simulering af en konkret virkelighed. Simulationsspillene har varianter som sportsspil og kørespil.
- Eksempler: Flightsim 2000, Need for Speed, Toca Race Driver, Gran Turismo, Tony Hawk’s Pro Skater